Roskilde blev i 2012 kåret som Danmarks ‘Bedste Handelsby’ og er samtidig en af de ældste. Med sit spændende, inspirerende samt blomstrende forretningsliv har Roskilde let ved at tiltrække sig købelystne kunder fra byens naboregioner.
I disse år oplever Roskilde en spændende udvikling og markant vækst i handelsmiljøet med centrale handelspunkter som Algade, Skomagergade og RO’s torv, hvor butikslivet kører og trives i højeste gear.
Sommerens store kulturelle event Roskilde Festivalen tiltrækker hvert år over 100.000 gæster og omdanner Roskilde til et centrum for handel i alle afskygninger.
Roskildes charmerende centrum byder på to ugentlige torvedage med lokale specialiteter, store forretningskæder samt små charmerende specialbutikker med udsøgte lækkerier. I sidegaderne kan den interesserede let finde lokalt kunsthåndværk i de mange gallerier eller besøge en af de mange genbrugs- og vintagebutikker.
RO´s Torv som magnet
RO´s Torv blev opført i 2003, men allerede i 2009 udvider til næsten det dobbelte med 47.000 m². Butikscentret er Roskildes store vigtige shopping- og kundemagnet med 70 specialbutikker, syv cafeer og restauranter, biografsale, fitnesscenter m.m..
I bykernen arbejder sammenslutningen Roskilde Stjernebutikkerne, som består af 60 detailforretninger, at bevare og udvikle Roskildes status som en primær handelsby for hele regionen.
Roskilde-forstaden Trekroner, der er blomstret op omkring Roskilde Universitet (RUC), begyndte med åbningen af Trekroner Center i 2008 at udvikle og etablere sit eget nye, spirende handels- og butiksliv.
Der er således rig mulighed for at skabe en sund forretning i Roskilde. Du kan få info om byens p.t. ledige butikslejemål via dette link:
Ledige butikker i Roskilde
Som følge af en stigende efterspørgsel lægger vi nu ledige lejemål orienteret til detailhandel op på vores side, for at hjælpe erhvervsdrivende med at finde både erhvervslejemål, men også inspiration til deres nuværende eller kommende butik. I Roskilde findes omkring 40 ledige erhvervslejemål, hvor omkring en fjerdel anses som værende attraktive butikslejemål, egnet til detailsalg eller restaurant etc.
Første lejemål vi faldt over var en ledig butik på Algade, som er Roskildes store “shopping-gade”, hvor butikken og ens brand eksponeres godt og effektivt. De mere end 200 kvadratmeter giver gode muligheder for alternative og effektiv indretning, mens konceptet “dele-shop” springer i hovedet. Ifølge erhvervsmægleren, er det muligt dele butikken, gundet dennes indretning, hvorved man kan dele risikoen og skabe synergieffekter inden for detailhandel – hvem vil ikke gerne det, specielt i denne branche?
Algade ligger tæt på Roskilde station, og RO’s Torv Shopping center, hvorved mange fodhængere samt cyklister passerer og ikke mindst køber ind hver dag. Samtidig er der kort til Roskile Gymnasium og Gråbrødre kirkegård. I vores øjne er butikken godt beliggende, men måske en kende dyr, idet den månedlige husleje ligger i et niveau omkring de 49.000 for 222 m2. Bedøm selv.
Se ledige butikslokaler i Roskilde
Roskildes butikker kan gå stærk tid i møde
Siden 2008 har der været markant fremgang både vedrørende lønninger og disponibel indkomst, hvilket er betegnelsen for den personlige indkomst fratrukket personskat. Idet Roskilde er en af de større danske byer har der altid været større handelsaktivitet og liv i gågaden i forhold til butiksindkøb og shopping. Men som følge af øget indkomst, burde der snart være fremgang for butikkerne i Roskilde området.
Ses der på den gennemsnitlig indkomst før skat er denne steget med 12 % i perioden 2008-2015, fra 304.945 til 342.134. Dette er dog ikke revolutionerende. Men som følge af skattelettelser og skatteomlægninger ses en klart større disponibel indkomst ifølge Danmarks Statistik. Den disponible indkomst er i samme periode steget med mere end 22 %, svarende til en smugle under 3 % om året, i en periode uden mærkbar inflation i området, eller i Danmark for den sags skyld.
Ser vi mere analyserende på disse tal afspejles også et mærkbart forhold mellem indkomsten før og efter skat, idet den disponible indkomst i 2008 udgjorde 64,98 % af den rene indkomst. I 2015 er denne steget til 70,77%, hvorved den disponible indkomst er steget klart mere end den nominelle indkomst før skat.